Hans Pilgaard trækker stikket

Hans Pilgaard og kæresten Jobbe tager på ferie i fire måneder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tv-vært Hans Pilgaard trækker stikket efter et hårdt år.

I fire måneder rejser Hans Pilgaard og kæresten Jobbe nemlig på ferie, skriver tv2.dk.

Turen går til Sydamerika, Australien og Indien.

– Jeg glæder mig til at trække stikket. Det har været et vildt år med bryllup, bogudgivelse og sygdom, så nu skal vi bare være, nyde og opleve, siger Hans Pilgaard til tv2.dk.

Plet afbrød rejse

Jørgen Leth og Hans Pilgaard har været på tre rejser sammen på TV 2 Fri i programmerne “Mit Spanien” – to i Frankrig og en i Spanien.

En fjerde rejse var planlagt, men måtte aflyses.

Hans Pilgaard fik for cirka et par år siden konstateret kræft. Ved en regelmæssig tjek blev der i maj fundet en plet på leveren.

Pletten skulle fjernes, da den kunne indeholde kræft, skriver tv2.dk.

Derfor blev den planlagte rejse med Jørgen Leth aflyst. Han rejse derfor alene til Spanien.

En ny sæson af “Mit Spanien” starter den 7. februar på TV 2 Fri. Her rejser Jørgen Leth selv rundt i Spanien.

 

Powered by Labrador CMS