Hans Pilgaards 20 år gamle drøm går i opfyldelse
Hans Pilgaard mangeårige drøm går nu i opfyldelse.
Tv-vært Hans Pilgaard får langt om længe sit ønske opfyldt.
Hans Pilgaard kan nemlig fra slutningen af marts ses i en helt ny rolle på TV2 Charlie, skriver TV2 i en pressemeddelelse:
– At få mit eget talkshow er en drøm, jeg har haft i 20 år, så jeg er meget glad og ydmyg over for opgaven, fortæller Hans Pilgaard og fortsætter:
– Jeg glæder mig, men har samtidig lidt ondt i maven på den gode måde. Den måde, som signalerer ydmyghed og spænding. Så det gælder om at transformere mavepinen til hjertebanken og lave noget sjovt og interessant tv.
Skæve lege og personlige samtaler
Talkshowet “Hos Hans” bliver fyldt med skæve lege og personlige samtaler, for værten har en ambition om at udforske nye sider hos sine gæster.
Dermed kommer seerne tættere på en række danske stjerner som Martin Brygmann, Bodil Jørgensen og Rasmus Botoft.
Også Søs Egelind, Martin Buch og mange flere vil i løbet af ti programmer lægge vejen forbi og fortælle om deres liv, karriere og aktuelle projekter.
Inspireret af andre talkshowværter
Hans Pilgaard er selv inspireret af talkshowværter som norske Fredrik Skavlan og engelske Graham Norton samt talkshowlegenden Michael Parkinson, som ifølge Hans Pilgaard formåede at være i øjenhøjde med alle, høj som lav, og som samtidig turde stille de svære, provokerende og lidt farlige spørgsmål.
“Hos Hans” har premiere på TV2 Charlie den 26. marts