Har besluttet ikke at være bange

Andrea Elisabeth Rudolph nægter at leve med angsten

Andrea Elisabeth Rudolph ses her sammen med manden, Claus Møller Jacobsen, på den røde løber ved premieren på den nye James Bond-film 'No Time to Die' den 29. september.
Andrea Elisabeth Rudolph ses her sammen med manden, Claus Møller Jacobsen, på den røde løber ved premieren på den nye James Bond-film 'No Time to Die' den 29. september.
Offentliggjort Sidst opdateret

I slutningen af september fortalte en jublende lykkelig Andrea Elisabeth Rudolph i et opslag på Instagram, at lægerne havde erklæret hende fri for kræft

Og selv om hun stadig kæmper med bivirkninger, så går det fremad og hun har det godt, fortæller hun i et interview med Billed Bladet.

Kunne ikke sige nej

Hun har også takket ja til, sammen med Natasja Crone og Louise Wolff, at være vært ved det store TV2 'Knæk Cancer'-show lørdag aften.

- Jeg kunne ikke sige nej. Det har givet mig en helt anderledes indsigt, at jeg selv har haf kræft og jeg synes, jeg har lært så meget, så jeg håber, jeg kan bidrage positivt og være med til at gøre en endnu større forskel, siger hun i interviewet.

Frygten fylder mindre

Hun fortæller også, at frygten for tilbagefald heldigvis fylder mindre nu end for nogle måneder siden.

Desuden, at hun ikke kan leve med hele tiden at være bange, og at hun derfor har besluttet sig for ikke at være det.

Andrea Elisabeth Rudolph fik tidligere i år konstateret brystkræft og har siden været igennem både kemobehandling og operation.

Powered by Labrador CMS