Har du spillet her kan du være millionær
En enkelt heldig Lotto-spiller ramte lørdag plet og vandt 15 millioner, dejlige danske kroner.
Nogle lørdage er bare bedre end andre. Det vil en Lotto-spiller, der havde købt en kupon til trækningen lørdag den 20. juli med garanti godt skrive under på. Vedkommende var nemlig den eneste, der havde de syv rigtige tal, og det udløser nu en gevinst på 15 millioner kroner.
Danske spil har endnu ikke hørt fra den heldige spiller, der er lotto-millionær nummer 3393. Når det sker vil han eller hun blive tilbudt millionærrådgivning nøjagtig som alle, der vinder mere end 1,5 millioner kroner, bliver det.
Artiklen fortsætter under videoen
Som altid blev der også denne lørdag fundet to nye millionærer via Millionærgarantien, som udtrækkes mellem alle spillede rækker, og hvor gevinsten er én million kroner.
I galleriet over artiklen kan man se, hvor de heldige vindere kommer fra.
Ingen ramte Jokeren, så den pulje stiger nu til ni millioner, dejlige danske kroner, som kommer i spil allerede kommende onsdag, når der er trækning i Vikinglotto.