Har fået gode nyheder

Nu kan kan ånde lettet op

Udgivet Opdateret

Den britiske sanger og sangskriver Ed Sheeran vandt onsdag et retsopgør om rettigheder.

Det skete ved en domstol i London, hvor en dommer afgjorde, at hans hit "Shape of you" ikke indeholder linjer hentet fra en anden sang.

- Sheeran har hverken med overlæg eller ubevidst kopieret en linje fra det britiske grime-hit "Oh Why", hedder det i afgørelsen fra dommeren, Antony Zacaroli.

Vandt Grammy

"Shape of You" blev udgivet i 2017. Det er den mest streamede sang nogensinde på Spotify - med over tre milliarder streams.

Nummeret sikrede den 31-årige Sheeran en Grammy for "Bedste Pop Solo Præstation". Han er sammen med flere andre krediteret for at have skrevet nummeret.

Men to andre sangskrivere - Sami Chokri og Ross O'Donoghue - har beskyldt Sheerans hit for at ligge tæt op af deres sang "Oh Why", som er optaget under Chokri's kunstnernavn Sami Switch.

Dommeren siger sin afgørelse, at der er "åbenlyse ligheder" mellem dele af de to sange, men også at der er "vigtige forskelle".

Bedst sælgende

Han siger, at der med karakteristiske anslag i begge sange trækkes på "den mol-pentatoniske skala", men at dette sker i utallige sange inden for både rock, pop, folk og blues.

Sheerans advokater sagde i retten, at deres klient og hans medsang-skrivere ikke havde nogen erindring om at have hørt "Oh Why", da de skrev "Shape of you".

Ed Sheeran, der også er blevet verdenskendt for sange som ”Thinking Out Loud” og ”Galway Girl”, har siden sit første album ”Plus" i 2011 solgt over 150 millioner album.

Hans tredje album, ”÷” (divide), var det bedst sælgende album på verdensplan i 2017.

Nu ånder han formentlig lettet op.
Nu ånder han formentlig lettet op.

ED SHEERAN

Edward Christopher "Ed" Sheeran (født 17. februar 1991) er en britisk singer-songwriter. Født i Hebden Bridge og opvokset i Framlingham, Suffolk. Han flyttede til London i 2008 for at forfølge en musikalsk karriere. I begyndelsen af 2011 udgav Sheeran en uafhængig EP, No. 5 Collaborations Project, der fangede både Elton John og Jamie Foxxs opmærksomhed. Han skrev senere kontrakt med Asylum Records. Hans debutalbum, +, som indeholder singlerne "The A Team" og "Lego House", vandt femdobbelt platin i Storbritannien. I 2012 vandt han to Brit Awards for Best British Male Solo Artist og British Breakthrough Act. "The A Team" vandt Ivor Novello Award for Bedste Sang Musikalsk og Lyrisk. I 2014 blev han nomineret til Bedste Nye Artist ved 56. årlige Grammy Awards.

Sheerans popularitet i udlandet begyndte i 2012. I USA havde han en gæsteoptræden på Taylor Swifts fjerde studiealbum, Red, og skrev sange til One Direction. "The A Team" blev nomineret til Årets sang ved Grammy Awards i 2013, og han optrådte med sangen i duet med Elton John under ceremonien. Han brugte meget af 2013 med at turnere i Nordamerika som opvarmning for Swifts The Red Tour. I efteråret 2013 spillede Sheeran tre udsolgte shows i New Yorks Madison Square Garden som hovednavn.[2] Hans andet album med titlen X (læses som "multiply") blev udgivet verdensplan den 23. juni 2014 og blev nummer et på Englands albumhitliste og USA Billboard 200. X blev nomineret til Årets Album ved den 57. Årlige Grammy Awards. Som en del af sin X verdensturné spillede Sheeran tre koncerter på Londons Wembley Stadium i juli 2015, hvilket var hans største solo show til dato.

Ed Sheeran udgav sit tredje studiealbum, ÷ den 3. marts 2017. I Danmark har albummet opnået rekorden for flest uger som nummer ét på hitlisten, med 32 uger. ÷ var det mest solgte album i Danmark i 2017.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS