Har fået svar på ny hjerne-scanning
Det er nu snart tre år siden, Melvin Kakooza fik fjernet en tumor i baghovedet
Tilbage i februar 2021 fik Melvin Kakooza konstateret og fjernet en hjernetumor, der heldigvis viste sig at være godartet.
I denne uge har han været til samtale på Rigshospitalet, for at få svaret på en kontrol MR-scanning, der blev foretaget for et par uger siden.
Det fortæller han selv i et opslag på Instagram.
Store fremskridt
Og der var godt nyt til Melvin Kakooza.
- Heldigvis var svaret på scanningen god, skriver han i opslaget.
Han deler samtidig en video, der viser, hvor store fremskridt han har gjort siden kort tid efter operationen, hvor han havde svært ved at holde balance, og frem til i dag, hvor han både kan spille fodbold og og uden problemer give den gas på et løbebånd.

Træner til bestemt formål
Melvin Kakooza afslører også, at han nu vil fortsætte med at træne og forberede sig til et helt særligt arrangement.
Nemlig Royal Run 2024 i hjembyen Fredericia, som han har sat sig for at deltage i sammen med sin familie.
Se det bekræftende opslag her under.