Har fundet ny løvinde

Jesper Buch har fundet kærligheden i den svenske dj Ida Engberg. Det fortæller mangemillionæren i et interview med Euroman ifølge Se og Hør

På Instagram har parret tidligere sendt hjerter til hinanden. Nu bekræfter Jesper Buch forholdet med svenske Ida Engberg. (Arkivfoto).
På Instagram har parret tidligere sendt hjerter til hinanden. Nu bekræfter Jesper Buch forholdet med svenske Ida Engberg. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Den erfarne iværksætter Jesper Buch, der er en af investorerne i DR-programmet "Løvens hule", har fundet sit livs kærlighed i den svenske dj Ida Engberg.

Parret mødte hinanden på ferieøen Ibiza, og her sagde det bare smask, fortæller mangemillionæren og Just Eat-stifteren i et interview med Euroman ifølge Se og Hør.

Er pisseforelsket

- Jeg er faktisk pisseforelsket, siger Jesper Buch blandt andet til Euroman ifølge Se og Hør og fortæller, at han aldrig har været mere glad end lige nu.

- Jeg er sikker på, at jeg skal dele resten af mit liv med hende. Men selv hvis ikke det sker, vil jeg glæde mig over, at jeg i en alder af 46 kan få den følelse, som jeg har lige nu, lyder det fra Jesper Buch i interviewet med magasinet.

Jesper Buch har to børn fra et tidligere ægteskab og en stor datter fra et tidligere forhold.

Powered by Labrador CMS