Har holdt sygdom hemmelig
Timingen var virkelig frustrerende for hende
Skuespillerinden Amanda Seyfried har afsløret, at hun tilbage i foråret var smittet med covid-19.
Hun valgte at holde det hemmeligt for offentligheden, for at nyheden ikke skulle overskygge det faktum, at hun i samme periode blev nomineret til en Oscar. Det skriver Hollywood Reporter.
Afsløringen faldt i et interview med Seth Meyers i talkshowet Late Night With Seth Meyers, hvor Amanda Seyfried fortæller, at hun gik i seng, aftenen før nomineringerne Oscar-priserne blev offentliggjort med en grum omgang covid-19.
Hun gennemførte interviews om sin Oscar-nominering, mens hun var syg, og hun kalder oplevelsen for en af de værste i hendes liv.
Amanda Seyfried fortæller, at hun var blevet vaccineret mod sygdommen bare to dage før, hun blev testet positiv.
- Det er åbenbart super at have begge dele. Hybridimmunitet, siger hun om oplevelsen.
Startede på TV
Amanda Seyfried startede sin karriere som skuespillerinde i 1999 med rollen som Lucinda Montgomery i serien As the World Turns.
I 2004 havde hun en af de bærende roller i komedien Mean Girls, og som årene er gået, har hun haft roller i flere film- og tv-serier.
I 2022 har hun hovedrollen i miniserien The Dropout, og hun var i 2021 nomineret til en Oscar for rollen som Marion Davies i filmen Mank.