Har intet hørt

Thomas Evers Poulsen aner ikke om han er inde eller ude

Offentliggjort Sidst opdateret

Thomas Evers Poulsen ved ikke om han er inde eller ude i forhold til sæson nummer 20 af TV2's populære 'Vild med dans', der begynder til efteråret.

Det fortæller han til Billed Bladet.

Har intet hørt

Han har nemlig endnu intet hørt fra produktionsselskabet og ved således ikke, om han igen er blandt de udvalgte, der skal udgøre den professionelle halvdel af deltagere.

Thomas Evers Poulsen fortæller dog, at der er en forklaring. Folkene bag programmet har forrygende travlt.

- De laver 'Stjerneklar' alle sammen, for det er det samme produktionsselskab, siger han.

Nåede helt til finalen

Thomas Evers Poulsen dansede i sidste års udgave af 'Vild med dans' sammen med komikeren Natasha Brock, og parret gjorde det så godt, at de nåede helt til finalen.

Sæsonen blev i øvrigt vundet af skuespiller Caspar Phillipson, der dannede par med professionelle Malene Østergaard.

Thomas Evers Poulsen aner endnu ikke om han er inde eller ude, når det gælder den kommende sæson af 'Vild med dans'.
Thomas Evers Poulsen aner endnu ikke om han er inde eller ude, når det gælder den kommende sæson af 'Vild med dans'.
Powered by Labrador CMS