Skip to main content

Har lært at leve med kræften

Beverly Hills-stjernen Shannen Doherty åbner op om at leve med brystkræft i stadie 4

Shannen Doherty fik i 2015 konstateret brystkræft der siden har udviklet sig til stadie 4.
Shannen Doherty fik i 2015 konstateret brystkræft der siden har udviklet sig til stadie 4.Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

I februar 2015 blev Beverly Hills-stjernen Shannen Doherty diagnosticeret med brystkræft.

Men på trods af, at sygdommen siden har udviklet sig til stadie 4, og der dermed ikke er store chancer for helbredelse, har hun lært at leve med den.

En del af livet

Det fortæller hun ifølge People som optakt til sin kommende film, List of a Lifetime, der handler om en kvinde med netop brystkræft.

- Min mand siger, man ikke mærker til, at jeg har kræft. For jeg klager ikke. Kræften er blevet en del at mit liv, siger hun.

Både aktiv og levende

Hun har tidligere fortalt, at hun som kræftsyg føler, hun har pligt til at gøre opmærksom på, at mennesker med sygdommen i stadie 4 godt kan være både levende og aktive. 

- Folk skal ikke tænke på mennesker med kræft i stadie 4 som 'grå' personer, der ikke kan bevæge sig, er på hospice og ikke kan arbejde, fortalte hun ifølge People i et interview med Entertainment Tonight i oktober sidste år.

Ingen ved det

Hun tilføjede også, at vi alle på en måde er 'terminale', og at hun måske vil leve længere end andre, der er sunde og raske.

- Man aner det ikke, sagde hun. 

Del din kommentar