Har skrevet 20 krimier: Det har han opdaget

Når danskerne hiver en bog ned fra hylden på biblioteket eller i boghandlen, er det for manges vedkommende for at læse om blodbefængte lig og rygende pistoler og for at løse mordgåder i selskab med en mere eller mindre socialt velfungerende efterforsker.

Krimigenren er populær, men den har ændret sig meget de seneste år. Det mener i hvert fald forfatter Leif Davidsen, som har skrevet storpolitiske spændingsromaner og spionbøger, siden han i 1984 debuterede med “Uhellige alliancer”.

Han kan i år fejre 35-års jubilæum som romanforfatter.

– Der er sket utrolig meget med genren siden min første roman. I midten af 80’erne var krimigenren først ved at komme i gang og bevæge sig væk fra, at det altid var butleren, der gjorde det.

– I dag er den – på nær i enkelte afkroge på universiteterne – en meget anerkendt genre, der bliver anmeldt, omtalt og respekteret. Man har efterhånden sagt i mange år, at nu er krimibølgen ved at være slut, men jeg tror, at den ligesom sex er kommet for at blive, siger han.

Markedet er eksploderet

Når Leif Davidsen ser tilbage på de 35 år, han har fulgt krimigenren og selv har bidraget til den, bider han i hvert fald mærke i den enorme volumen af krimier, der bliver udgivet i dag, sammenlignet med i 1980’erne.

Derudover har han bemærket, at der de seneste år er trådt en ny heltetype ind i kriminalromanerne, som er mere ordinær end ekstraordinær.

– Der er ikke særlig mange enlige superhelte tilbage i genren. Forfatterne skriver ikke længere den klassiske Sherlock Holmes-detektiv eller James Bond-type – altså supermanden, der redder det hele, men som vi ikke kender særlig godt.

Artiklen fortsætter under videoen

– I dag har heltene – og skurkene for den sags skyld – fået ansigter, kroppe og sjæle, og der er kommet meget større fokus på karakterernes privatliv. De har personlige problemer og skal nå at hente børn i vuggestuen. Dagligdagen er kommet ind i krimierne, og ofte er det såkaldt almindelige mennesker, som kommer ud for ualmindelige hændelser.

– På den måde er det blevet en meget mere sammensat genre. Typisk har man stadig en forbrydelse, der skal opklares, men i dag er forbrydelsen ofte bare et omdrejningspunkt, som forfatteren bruger til at fortælle en historie om karakteren eller om samfundet, siger han.

Følger tidens trends

At kunne fortælle historier om samfundet er netop en del af forklaringen på krimigenrens succes, mener Leif Davidsen. Temaerne i nutidens krimier afspejler tiden.

– Det er tydeligt at se, at de forbrydelser, der bliver beskrevet, ofte følger med samfundet. De seneste år er der for eksempel begyndt at komme historier om cyberkriminalitet, menneskesmugling og hvidvask.

– Mit indtryk er, at dygtige krimiforfattere ofte har fingeren på pulsen med, hvad der sker, fordi det er råstoffet. Det er ikke ens egen navle, der giver inspirationen. Det er det, der ligger uden for vinduerne, siger han.

For Leif Davidsens vedkommende er inspirationen ofte kommet fra Rusland og Sovjetunionen, som er omdrejningspunkt i mange af hans bøger.

20 bøger – ikke færdig

Siden sin debut har han udgivet omkring 20 bøger, og han var senest aktuel med novellesamlingen “Tag ikke imod en pølse i Moskva” fra 2018.

Den 68-årige forfatter er dog langtfra færdig med at skrive. Hver morgen, når hans kone tager på arbejde, sætter han sig ved computeren og skriver i tre-fire timer.

– Jeg havde en indremissionsk bedstemor, som sagde til mig, at lediggang er roden til alt ondt, og i dit ansigts sved skal du tjene dit brød, og jeg er sikker på, at hun sidder oppe på sin sky og holder øje med mig, siger Leif Davidsen og griner.

• Prins Joachim fejres med pomp og pragt
• Stjerne afslører: Var i seriemorders kløer

Men det er nu nærmere lysten end pligten, der driver værket.

– For mig er det at skrive lige så naturligt som at trække vejret. Jeg kunne godt trække mig tilbage, men jeg får stadig idéer, og så længe man får idéer, synes jeg, man skal prøve at føre dem ud i livet, siger han.