Harry fik et lille pikant klem på rumpetten

Noget gik lidt skævt. Selfie efterlod britisk Invictus Games atlet med ganske røde kinder.

Prins Harry, der er grundlægger af Invictus Games, hilser på nogle af de britiske atleter. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Paul Grover-Telegraph
Prins Harry, der er grundlægger af Invictus Games, hilser på nogle af de britiske atleter. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/Paul Grover-Telegraph
Offentliggjort Sidst opdateret

Da prins Harry tirsdag i sidste uge havde fornøjelsen af af møde det britiske team Invictus Games kom en af atleterne lidt tættere på prinsen end tiltænkt.

Invictus Games er en international multisportbegivenhed grundlagt af prins Harry, hvor tidligere sårede fra de deltagende landes væbnede styrker samt veteraner kan deltage i ni sportsgrene. Blandt andet rullestolbasketbold, siddende volleyball og bueskydning.

Artiklen fortsætter under videoen

Da Harry mødte det britisk hold, skulle der selvfølgelig laves et foto af ham sammen med holdet. Det var her det ifølge Hello Magazine gik galt for den 35 atlet Linsey Kelly. Hun ville lægge sin arm om lænden på prinsen, men forregnede sig og kom til at placere sin hånd ‘syd for målet’.

– Åh nej. Jeg tror jeg kom til at tage ham på bagdelen, udbrød hun højrød i hovedet.

Prinsen tog det dog ifølge gernings-kvinden i stiv arm.

– Han grinede heldigvis bare. Han er utrolig. Han har selv tjent i militæret og kan forholde sig til det, vi taler om. Også fordi han selv i perioder har kæmpet med den mentale sundhed og går op i at hjælpe andre. Han er en fantastisk ambassadør for det her, forklarede hun efterfølgende til itv kommentatoren Chris Ship, der har lagt en video fra hændelsen på Twitter.

Invictus Games fandt sted første gang i 2014 hvor London var værts-by og har også været afholdt i Orlando, USA, i 2016, samt i Toronto, Canada, i 2017. I 2020 går det løs igen. Denne gang med Haag i Holland som værtsby.

Powered by Labrador CMS