Harry og Meghan tager Archie med til Balmoral

Dronningen får angiveligt besøg af Harry og hans lille familie, når hun til sommer rykker ind i sin skotske feriebolig.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke meget dronning Elisabeth har set til sit yngste oldebarn, Archie, siden han kom til verden den 6. maj 2019.

Harry og Meghan har kun af to omgange været i Storbritannien siden november måned og begge gange har de ladet deres søn blive i Canada.

Artiklen fortsætter under videoen

Men nu er der udsigt til, at monarken omsider vil komme til at møde den nu godt og vel 10 måneder gamle Archie igen.

Ifølge Mirror har hun inviteret Harry, Meghan og deres søn på besøg på sin skotske Balmoral-ejendom til sommer og de skulle have takket ja.

Det bliver første gang Archie kommer til Balmoral. Sidste år blev Sussex familien godt nok også inviteret, men der afslog de. Begrundelsen var travlhed, og at Archie var alt for lille.

Det hindrede dem dog ikke i at rejse til både Frankrig og Ibiza med ham.

Ikke med til dåb

Dronningen og prins Philip mødte Archie et par dage efter han blev født, men var ikke med ved hans dåb den 6. juli. Der var de værter ved et privat arrangement på Sandringham.

Mirror skriver også, at Harry og Meghan efter besøget hos dronningen forsætter videre til Birkhall, hvor de skal være gæster hos prins Charles og hertuginden af York.

Powered by Labrador CMS