- Harry taler nonsens

Betegner prinsens påstande som 'frække'

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry er lige nu i fuld gang med at markedsføre sin nye biografi, 'Spare'. 

Blandt andet i et interview om bogen og dens tilblivelse i kult-programmet '60 Minutes' på CBS, der bliver sendt søndag.

Kræver en vis portion frækhed

I interviewet påstår Harry ifølge Mirror blandt andet, at hans far og bror ikke på noget tidspunkt, har udvist ønske om forsoning efter han valgte at sige farvel til livet som kongelig.

Og det falder en kilde helt tæt på Buckingham Palace for brystet, skriver det britiske medie.

- Nonsens. Det kræver en vis portion frækhed at sige sådan. Hans far inviterede ham til at fejre jul med resten af familien og støtter ham fortsat offentligt, siger kilden.

Har ladet døren stå åben

Denne påpeger også, at Charles i sin første tale som monark benyttede lejligheden til at ønske Harry og Meghan alt mulig held og lykke i USA.

- Charles har hele tiden ladet døren stå åben - og vil fortsat gøre det, siger kilden.

Prins Harrys selvbiografi forventes at udkomme den 10. januar.

Prins Harry er lige nu i fuld gang med at markedsføre sin selvbiografi 'Spare', der udkommer tirsdag.
Prins Harry er lige nu i fuld gang med at markedsføre sin selvbiografi 'Spare', der udkommer tirsdag.
Powered by Labrador CMS