Hel nation i dyb sorg

Den Cubanske sanger og guitarist Pablo Milanés er død 79 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Den cubanske guitarist og sanger Pablo Milanés er gået bort.

Han døde mandag i en alder af 79 år.

Det skriver blandt andet BBC.

Hans død begrædes overalt

Pablo Milanés var en af Cubas mest elskede musikere og en ledende og beundret skikkelse i den cubanske 'Nuevo trova'- musikkultur, og hans død begrædes overalt i landet.

- Kulturen sørger over Pablo Milanés' død, lyder det for eksempel i et Tweet fra Cubas premierminister, Manuel Marrero Cruz.

Den triste nyhed kommer efter, Pablo Milanés tidligere på måneden aflyste flere koncerter, for at blive behandlet for blodkræft i Spanien.

Hædret med flere Grammy-priser

Pablo Milanés stod bag et hav af store cubanske hits, og vandt gennem karrieren flere Grammy-priser. Blandt disse en 'Livstids Ærespris' i 2015.

Han efterlader sig sin hustru og fem børn. 

Pablo Milanés var en af Cubas mest elskede og anerkendte musikere.
Pablo Milanés var en af Cubas mest elskede og anerkendte musikere.
Powered by Labrador CMS