Helt nye fotos af små prinser i ferielandet

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia samt børnene fortsætter deres tur rundt i hjemlandet.

Det svenske prinspar, Carl Philip og Sofia, har i år valgt at besøge – og beskrive – forskellige attraktioner i deres hjemland i ferien. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/ REUTERS/Jonas Ekstromer/TT News Agency.
Det svenske prinspar, Carl Philip og Sofia, har i år valgt at besøge – og beskrive – forskellige attraktioner i deres hjemland i ferien. Klik videre for flere billeder. Foto: Scanpix/ REUTERS/Jonas Ekstromer/TT News Agency.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke helt let at være svensk i denne ferietid. Specielt ikke hvis det højeste ønske er at tilbringe ferien udenfor nationens egne grænser. For adskillige lande nægter simpelthen svenskere indrejse på grund af corona-situationen.

Men så er det jo godt, at Sverige selv har en masse at byde på for den ferie-hungrende befolkning. Det benytter for eksempel prins Philip og prinsesse Sofia samt deres to drenge sig af. Det fremgår endnu engang af et herligt billede, de har delt på Instagram. Se det længere ned i artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Den lille familie plejer ifølge Svensk Damtidning at drage til Sainte-Maxime i franske Saint-Tropez i sommerferien, men sådan kan det ikke blive i år. Så de har i stedet valgt at tage på tur rundt i Sverige og dele deres oplevelser med samt komme med forslag til oplagte feriesteder til andre.

Den 4. juli kom de således med deres første sommerferietip på Instagram. Her var de på cykeltur til ‘Bergs gård’, der er beliggende uden for Trosa i Sörmland i det østlige Sverige. Iøvrigt med prinsessen iklædt et helt særligt tøjmærke.

Nu kommer de så med endnu et forslag på Instagram til et feriested, de gerne vil anbefale til andre og som de selv har besøgt. Helt præcis handler det om ‘Nynäs naturreservat’ i Södermanland.

“Det er et sted, vi varmt kan anbefale,” skriver prinsparret i opslaget, som også er forsynet med et skønt foto af prinsessen og børnene siddende på et tæppe og klar til picnic under åben himmel.

Parrets ældste søn, nu 4-årige prins Alexander, har titlen ‘hertugen af Sörmland’ og da han blev døbt fik han et adgangskort til netop naturreservatet. Det har han således nu benyttet sig af, skriver Svensk Damtidning.

Powered by Labrador CMS