Skip to main content

Helt slut for Google-milliardær

Sergey Brin har hyret en privat dommer

Medstifter af Google, Sergey Brin, skal skilles fra sin kone gennem tre år, Nicole Shanahan.

Rigmanden ansøgte om skilsmisse tilbage i januar, hvor begrundelsen lød, at parret havde problemer, som ikke kunne løses.

Det skriver People, der har fået indsigt i dokumenter fra retten.

Frygter for datteren

Sergey Brin har hyret en privat dommer, der skal sørge for, at sagen ikke kommer til at foregå i offentligheden. 

"Ansøgeren om skilsmisse er en medstifter af Google og en af de rigeste og mest indflydelsesrige mennesker i verden. Grundet dette kan der være stor interesse fra offentligheden," lyder det i ansøgningen. 

Ifølge parrets advokat er Sergey Brin og Nicole Shanahan bange for, at deres toårige datter vil være i risiko for at blive kidnappet eller chikaneret, hvis deres rutiner og færden bliver offentliggjort under skilsmissehøringerne.

Brin ønsker fælles forældremyndighed over datteren.

Deler fælles formue

Den 48-årige Google-milliardær er verdens syvenderigeste mand ifølge Forbes. Han har en formue på svimlende 94 milliarder dollars.

I skilsmissedokumenterne fremgår det, at Sergey Brin og Nicole Shanahan skal dele parrets fælles værdier. 

Der står også, at rigmanden har en forventning om, at Shanahan ikke vil bede om hustrubidrag.

Google-milliardæren har ansøgt om skilsmisse efter tre års ægteskab.
Google-milliardæren har ansøgt om skilsmisse efter tre års ægteskab.Robert Galbraith/Reuters/Ritzau Scanpix
Del din kommentar