Her er de kongeliges bedste venner
De kongelige har kæledyr ligesom så mange andre, men kan du huske, hvem der egentlig har dyr?
Når du tænker på royale kæledyr, så falder din tanke nok først på dronning Margrethe og de gravhunde, som hun sammen med prins Henrik havde i årevis. Gravhundene var prins Henriks, men hun har altså stadig gravhunden Talia, som der blev offentliggjort billeder med i anledningen af dronningens 80-års-fødselsdag.
Men der findes mange historier om de royale venner, der har bragt smil og glæde – præcis som man kender det fra sit eget liv.
I det britiske kongehus er de firbenede dyr også en fast del af familien. Prins William, hertuginde Kate, prins George og prinsesse Charlotte havde nemlig hunden Lupo, der er en sort cockerspaniel, indtil denne døde i november 2020 til stor sorg for den royale familie.
Lupo var selvfølgelig med på familiefotoet, da parret viste deres dengang nyfødte søn, prins George, frem på en række officielle billeder i august 2013.
I galleriet øverst kan du se de mange royale dyr.
Harrys bløde ven
Da prins Harry var en lille dreng havde han også en langøret kanin, og allerede som to-årig lærte den lille prins, hvordan man skulle være sød og rar ved dyr.
Alt dette skete i Highgrove House, hvor den lille prins blev holdt øje med af sine forældre. Det skriver Glamour.
Siden den tidlige barndom har der eksisteret billeder af prins Harry, hvor han leger og kærtegner alverdens dyr – derfor er det heller ingen overraskelse, at prins Harry går godt i spænd med Meghan Markles hunde.