Her er de søde, sjove og skøre royale kælenavne

Der er massevis af kælenavne - også i kongehuset.

Offentliggjort Sidst opdateret

I de fleste hjem er det normalt, at børnene eller endda de voksne måske har et kælenavn. Det kan være alt fra forkortelser til sødekaldenavne – nogen giver mening og andre forstår de færreste.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det samme er tilfældet i kongehuse verden over, hvor de royale medlemmer har flere forskellige kælenavne.

Den britiske prins George har selv afsløret, at han har et kælenavn. Dette skete over for en hundelufter, skriver The Sun.

Den kvindelige hundelufter mødtes med prinsen, da hun var ude at gå med sin hund nær Middleton-familiens hjem i Berkshire:

– En politimand bad mig om ikke at tage billeder af børnene, hvilket jeg da heller ikke gjorde. Men George begyndte at klappe min hund, så jeg smalltalkede med ham og spurgte ham om, hvad han hed.

– Til min store forbløffelse svarede han, at han hed Archie og lyste op i et smil. Jeg ved ikke, hvorfor han kalder sig selv Archie, men børn leger ofte med deres navne, og jeg synes, det er fantastisk, siger kvinden til The Sun.

Dermed skriver lille George sig ind i en lang tradition for skæve og spidsfindige kælenavne i den britiske kongefamilie.

I galleriet øverst har vi samlet nogle af de bedste fra Danmark og England.

Powered by Labrador CMS