Her er Marys yndlingsslot

I et nyt interview afslører kronprinsesse Mary, hvilket af de danske slotte der er hendes favorit

Mary har en forkærlighed for Rosenborg Slot, afslører hun i et nyt interview.
Mary har en forkærlighed for Rosenborg Slot, afslører hun i et nyt interview.
Udgivet Opdateret

I anledning af sin forestående fødselsdag, har kronprinsesse Mary afsløret hvilke steder i Danmark, hun sætter størst pris på.

Det sker i et interview med Financial Times.

- Jeg synes skovene er meget eksotiske - specielt om foråret når bøgetræerne springer ud. Nordsøen minder mig om Tasmanien - både når det er vildt, og når det er roligt. I København har det altid været Rosenborg Slot med dets eventyrsagtige renæssance-arkitektur, siger Mary til Financial Times.

Fejres på slottet

Faktisk kommer Rosenborg Slot til at spille en hovedrolle, når fejringen af Marys fødselsdag løber af stablen.

Når kronprinsesse Mary den 5. februar runder 50 år, vil der nemlig aftenen inden - den 4. februar - blive afholdt taffel på Rosenborg Slot i København.

Rosenborg Slot ligger i Kongens Have midt i København. Det blev bygget af Christian IV i 1606 til 1607. (Arkivfoto).
Rosenborg Slot ligger i Kongens Have midt i København. Det blev bygget af Christian IV i 1606 til 1607. (Arkivfoto).

Det er dronning Magrethe, der er vært for arrangementet.

Ved taflet vil både kongefamilien og repræsentanter for det officielle Danmark være inviteret.

Powered by Labrador CMS