Skip to main content

Her er min nye kæreste

Iben Hjejle præsenterede sin nye kavaler på den røde løber i Imperial

I podcasten ’Sitter’ med værterne Iben Hjejle og Signe Lindkvist afslørede førstnævnte for en måneds tid siden, at hun har mødt en ny mand. 

Og ved premieren på ’Fædre & Mødre’ i Imperial Bio dukkede den 51-årige skuespiller så op med den heldige herre på den røde løber.

– Jeg hedder Claus, fortalte han til Kendte.dk.

Iben Hjejle strålede, da hun blev spurgt til, hvordan hun har det.

– Det går pragtfuldt. Det går dejligt. Kan du ikke se det? sagde hun, der faktisk har kendt den gode Claus i samfulde 30 år. 

Han har tidligere oplyst at være direktør i egen virksomhed.

Gift i 1996

Iben Hjejle blev i 1996 gift med trommeslageren Emil de Wall, som hun har sønnen William, 25, sammen med. 

Efter skilsmissen dannede hun i 2001 kortvarigt par med skuespilleren Lars Kaalund, og hun flyttede herefter sammen med ’Klovn’-skuespilleren Casper Christensen. 

De holdt sammen i ti år.

Iben Hjejle og den nye kæreste Claus har kendt hinanden igennem mange år.

Iben Hjejle og den nye kæreste Claus har kendt hinanden igennem mange år.

Kenth G. Madsen
Del din kommentar