Her fejrer de også dronningen

Dronning Margrethes 50 år på tronen markeres med arrangementer fra maj til september

Udgivet Opdateret

Fra maj til september markeres dronning Margrethes 50 år på tronen med blandt andet aktiviteter i Tivoli i København og aftenselskab for regeringen, Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Det skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

14. januar havde dronningen 50 års jubilæum som Danmarks regent, men på grund af høj smitte med coronavirus blev fejringen udskudt.

Fra maj til september

Fejringen af dronningen kommer derfor i stedet til at foregå med arrangementer fra 21. maj til 23. september.

I Danmark markeres det runde jubilæum blandt andet på Amalienborg Slotsplads. 20. september er det muligt for danskerne at se dronningen i forbindelse med et stort vagtskifte.

Her vil kongefamilien vise sig på balkonen. Efterfølgende kører dronningen gennem København i karet for at deltage i en fejring på Københavns Rådhus.

Men det er ikke kun i Danmark, at dronningens jubilæum fejres.

Dronning Margrethe kan se frem til en forsinket, men stor fejring af sin 80 års fødselsdag.
Dronning Margrethe kan se frem til en forsinket, men stor fejring af sin 80 års fødselsdag.

Fejres også i Frankrig

I løbet af sommeren fejrer den franske by Cahors regeringsjubilæet med flere arrangementer.

På et museum i byen vises 70 af dronningens værker - både malerier, akvareller og découpager.

Desuden vil biblioteket i byen vise dronningens vignetter til Tolkiens trilogi Ringenes Herre.

I Cahor ligger Chatau de Cayx, der har været ejet at kongefamilien siden 1974, og som dronningen og afdøde prins Henrik har brugt som sommerresidens.

Stor fejring i september

Fejringen af dronningen kulminerer 23. september, hvor der afholdes et aftenselskab for regeringen, Folketinget og danske medlemmer Europa-Parlamentet.

Her vil gæsterne og kongefamilien ud over en middag også opleve underholdning i Riddersalen på Christiansborg Slot.

Den 82-årige dronning Margrethes 80-års fødselsdag for to år siden blev også påvirket af coronaepidemien.

I stedet for den klassiske fejring blev hendes 82-års fødselsdag 16. april markeret med en parade ved Marselisborg Slot i Aarhus.

Powered by Labrador CMS