Her skrider Mary fra interview

Kronprinsessen har meget travlt med at komme væk

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary stillede tirsdag op til interview foran en række rullende kameraer i forbindelse med, at hun gæstede Haslev Idrætsefterskole på vegne af Mary Fonden. 

Men journalisterne fik ikke megen tid til at stille opfølgende spørgsmål, efter at Mary - på godt dansk - havde liret sin forproducerede tale af. 

Kronprinsessen havde naturligvis forberedt sig på at blive spurgt ind til, hvordan hun som forkvinde for Mary Fonden kan forsvare, at hendes datter prinsesse Isabella fortsat skal starte i niende klasse på Herlufsholms Kostskole, efter TV2's afsløringer af den grove mobning, der er foregået på skolen. 

Kronprinsesse Mary besøger Haslev Idrætsefterskole, tirsdag den 14. juni 2022. Det er i forbindelse med projektet Me&We for Mary Fonden. Me&We er et projekt udviklet til elever på efterskoler og har til formål at forebygge mistrivsel blandt unge.
Kronprinsesse Mary besøger Haslev Idrætsefterskole, tirsdag den 14. juni 2022. Det er i forbindelse med projektet Me&We for Mary Fonden. Me&We er et projekt udviklet til elever på efterskoler og har til formål at forebygge mistrivsel blandt unge.

Stak hurtigt af

- Jeg ved, at der er sikkert nogle, der gerne vil stille spørgsmål til min rolle som forkvinde for Mary Fonden. Og til det vil jeg sige, at mobning og vold er aldrig acceptabelt. 

- Det skal bekæmpes, og det skal forebygges. Det var min holdning for 15 år siden, da jeg startede Mary Fonden, og det er også min holdning i dag, sagde hun blandt andet. 

Da hun var færdig med sin enetale foran de snurrende kameraer, stak hun hurtigt af, selv om de tilstedeværende journalister fyrede en byge af spørgsmål efter kronprinsessen. 

Men de spørgsmål var hun altså ikke interesserede i at svare på, som man kan se i videoen ovenover. 

15-årige prinsesse Isabella starter i niende klasse på Herlufsholm Kostskole til august. 

Powered by Labrador CMS