Her var vi da kongen døde

Mange danskere husker helt tydeligt, hvor de var da Danmarks elskede konge afgik ved døden og det triste budskab kom

Kong Frederik IX (udateret arkivfoto).
Kong Frederik IX (udateret arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Denne artikel opdateres løbende med nye kommentarer fra læserne

Mange danskere husker helt tydeligt, hvor de var, da kong Frederik døde om aftenen den 14. januar for 50 år siden.

Dødsfaldet kom ikke som et chok for befolkningen. 

For meldingerne fra hoffet op til dødsfaldet antydede, at det lakkede mod enden for den 72-årige konge.

Her er nogle udpluk af de kommentarer, som Newsbreak.dk's og Kendte.dk's læsere har skrevet på Facebook:

- Min mor, bror og jeg skulle have haft hyggeaften med slik og western, men de sendte sørgemusik hele aftenen. (Gitte Elisabeth Milert)

- Jeg var klubmøde i Voldum ungdomsklub og kan huske jeg blev ringet op at vi ikke måtte lave noget med underholdning eller lignende den aften. (Lars Lilmoes)

- Jeg gik på Odder højskole på dette tidspunkt. Der spillede vi kort/whist, og da vi hørte at vores kong Frederik var død, blev dronningen i kortspillet straks opgraderet istedet for kongen. (.. ja vi var jo unge mennesker, som tog det fra den humorristiske side) idag ville vi ta det med mere respekt. (Anne Lise Simonsen)

Havde brækket næsen

- Jeg lå på OUH med brækket næse og hjernerystelse. Kom hjem da Frederik blev begravet. Husker jeg kom ind i stuen, hvor mange naboer var samlet for at følge begravelsen i tv-et. De vendte sig dårligt om for at sige goddag: Jeg var enormt skuffet kan jeg huske. Havde jo været væk i 14 dage. (Helle Jakobsen)

- Husker det som igår, jeg var 13 år gammel, vi sad tæt alle sammen i familien, husker vi græd som end i helvede, det var ligesom alt gik i stå, glemmer det aldrig, en rigtig trist dag. (Pia B. Jensen)

- Jeg var hjemme oå grund af barsel og fulgte med, lige fra Kongens Nytårs tale til han afgik til døden den 14. januar 1972. Jeg følte med hele den kongelige familie og græd også nogle tårer sammen med dem. (Elisabeth Nielsen)

Skulle samle aviser

- Jeg skulle ud og samle aviser, med spejderne. I Frydenlund Det blev aflyst. (Agnethe Dalsgård Krak Sørensen).

- Jeg sad som teenager og så TV , da de afbrød udsendelsen pga af Kongen var død. (Yvonne Haulik Kristensen)

- Var i biografen med en veninde og da filmen var slut og vi kom ud fik vi at vide at kongen var død. (Inge Thode).

- Så det hjemme i mit fødehjem i sort og hvid TV. (Åse YS Madsen).

- Jeg var alene hjemme, min mor og far var til bankospil, som blev afbrudt. Og i radioen blev der spillet klassisk musik. (Laurids Laxy Lausen).

- I min mors mave - blev født 19 dage senere. (Anne Dahl)

- Var til 8-års fødselsdag hos min fætter John Andersen som jo så fylder 58 år i dag. (Sonja Elise Lyngaas)

Blev på kasernen

-Jeg var soldat ved JDR i Holstebro, da måtte vi ikke forlade kasernen da Kong Frederik døde, der gik nogle ekstra dage med det. (Jens Anton Nodesgaard)

- I ungdomsklubben og feste. Vi hørte Doctor hook. ( Hanne Hansen )

- Husker at jeg i en alder af 6 år stod ved Roskilde Domkirke sammen med mine forældre da hans kiste blev først gennem byen...(Anette Milo)

Opdateres

Powered by Labrador CMS