Hertuginde aflyser alt: Sygdom forværret

Hertuginden af Cornwall skulle have været på officiel opgave torsdag, men på grund af en infektion, der er blevet værre, måtte hun aflyse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hertuginde Camilla skulle sammen med prins Harry og hertuginde Meghan havde mindedes de faldne ved åbningen af Field of Remembrance ved Westminister Abbey, men det royale par må klare det selv.

Det er nemlig sygdom, der sætter en stopper for hertuginden af Cornwall.

Artiklen fortsætter efter videoen

En sygdom, der over de seneste par dage, er forværret, oplyser en talsmand for hertuginden.

Det skriver Express.

Læge har sagt fra

Hertuginde Camilla har været nødt til at melde fra fra sin officielle deltagelse i en mindehøjtidelighed torsdag.

Det skyldes, at hendes læge på det groveste har frarådet hende at deltage.

Lægen har beordret hende til at blive hjemme på grund af den infektion i brystet, som hertuginden den seneste tid har været ramt af.

Alvorligt forværret

Infektionen synes at være mere alvorlig end først anet.

En talsmand fra Clarence House, som er hertuginde Camilla og prins Charles’ hof, har påpeget, at infektionen er blevet værre.

– Hertuginden af Cornwall har fået at vide af sin læge, at hun skal aflyse sine aftaler på grund af en infektion i brystet, som er blevet gradvist værre over de seneste par dage, udtaler talspersonen.

Aflyste også aftenen før

Onsdag aften skulle hertuginden have deltaget i en gallamiddag i anledningen af London Librarys fejring af prins Alberts 200 års fødselsdag.

Men hun blev anbefalet at blive hjemme og slappe af, derfor blev også den deltagelse aflyst.

Tidligere samme dag deltog hertuginden dog i et arrangement.

Det er usikkert, hvor længe hertuginden frarådes at deltage i officielle arrangementer, derfor er det også ukendt, hvor meget der skal aflyses i hertugindens kalender.

Powered by Labrador CMS