Hertuginde afslører prins’ første ord

Lille prins Louis er nysgerrig i køkkenet - og det kan ses på hans ordforråd.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er øjeblikke, som du aldrig glemmer i livet. Et af dem er, når ens barn siger sit allerførste ord.

Artiklen fortsætter under videoen.

I de royale kredse er der mange småbørn, som allerede er begyndt at tale, men for William og Kate har det sidste barn, Louis, været det barn, som har været mindst i vælten.

Men nu løfter den stolte Kate sløret for, hvad Louis første ord egentlig var. Selvom babyen er blevet 19 måneder, så er det en nysgerrig lille sjæl, som har lært et ord, som man måske ikke lige forventede.

Det viser sig nemlig, at et af de første ord Louis fik tvunget frem over tungen var Mary. Og hvor mange måske ville tro, at ord som mor, far eller deres navne ville være blandt de første, så var det i stedet navnet Mary, som kom ud af munden på den lille solstråle – og det er der en helt særlig grund til.

Fascineret af ansigter

Prins Louis har uden tvivl opholdt sig meget i køkkenet, hvis man skal tro hertuginden af Cambridge. Det er nemlig kommet til udtryk ved, at prinsen har lært navnene på en af de mest populære britiske kogebogsforfattere Mary Berry.

– Et af Louis første ord var ‘Mary, lyder det fra den stolte moder i en juleudsendelse med William og Kate med netop Mary Berry.

Og Kate vurderer, at den lille prins uden tvivl vil kunne genkende ansigtet. Det skyldes, at kogebøgerne i køkkenet er i børnehøjde, vurderer hertuginden selv. Men det stopper slet ikke her.

– Børn er virkelig fascineret af ansigter, og dit ansigt er overalt på vores kogebøger. Og han ville sige ‘Det er Mary Berry’, så han ville uden tvivl genkende dig, hvis han så dig i dag, lyder det fra Kate i det store juleprogram.

Mary Berry er blandt andet kendt som en tidligere dommer i den britiske pendant til ‘Den Store Bagedyst’ nemlig ‘The Great British Bake Off’.

En stolt kok

For Mary Berry har det uden tvivl været en oplevelse at få lov til at lave mad med den kongelige familie.

I tre dage optog de nemlig det store juleprogram – og i et interview har bagedronningen også rost de kongelige kundskaber ved køkkenbordet.

– Jeg var meget imponeret, lyder det i et interview til Mail on Sunday, skriver People.com.

– Det var bare fantastisk at observere dem i tre dage. Når de er sammen, så rører han (William, red.) hendes (Kate, red.) arm og kigger på hende smile – og hun gør det samme til ham, forklarer Mary Berry og fortsætter.

– Det var så sødt at se, fordi det var så naturligt, lyder det videre.

Det er BBC, der laver det store juleprogram.

Powered by Labrador CMS