Hertuginde Camillas største frygt afsløret

På prins Charles og hertuginde Camillas årlige tur til Cornwall var hertuginden udfordret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvert år besøger prins Charles og hertuginde Camilla Devon og Cornwall, som parret er henholdsvis hertug og hertuginde af.

Denne gang fik besøget i Cornwall dog den 73-årige hertuginde til at ryste noget på hænderne.

Artiklen fortsætter efter videoen

Hun var nemlig nødt til at se sin største frygt i øjnene, skriver Hello Magazine.

Gik over bro

Mandagens besøg bød først og fremmest på en tur til Tintagel Castle i Cornwall.

Her skulle parret officielt indvie en ny bro, der forbinder fastlandet med øerne omkring slottet. Broen giver også mulighed for, at besøgende kan observere kysten, der ikke har været et sted besøgende kunne se siden middelalderen.

Området omkring Tintagel Castle menes at have en betydning i legenden om Kong Arthur.

Men det var altså den 190 fod lange bro, der gav hertuginde Camilla problemer.

Da hun begav sig over, gav hun tydeligt udtryk for sin frygt for højder, som hun jokende fortalte tilhørerne ved broen. Hun skulle også til sin ægtemand have sagt, at hun ikke ville kigge ned, men rette blikket fremad.

Skulle redde en patient

Anderledes rolig udviklede mandagen sig desværre ikke til at være for den 73-årige hertuginde, der var blevet udfordret til at se sin frygt i øjnene.

Senere på dagen besøgte hun Cornwall Air Ambulance Trust’s base, hvorfra helikopterambulancer sendes ud til skadede i området omkring Newquay.

Her blev hertuginde nemlig æret med en helikopterambulance i hendes navn. Desuden skulle det også fejres, at hun i ti år havde været protektor for fonden.

Besøget blev dog efter noget tid afbrudt, da to paramedicinere måtte reagere på et opkald. En patient var faldet og havde fået hovedskader, dernæst havde patienten fået et anfald.

Hertuginde Camilla tog det dog køligt og hilste på de øvrige ansatte. Hun fik også fortalt historien om, hvordan de lokale havde samlet 2.7 millioner britiske pund ind, så de kunne købe den nye helikopterambulance.

Powered by Labrador CMS