Hilser den lille ny velkommen
Det vælter ind med lykønskninger til Harry og Meghan fra den nære familie
Søndag kom det frem, at prins Harry og Meghan er blevet forældre til deres barn nummer to. En lille pige, Lilibet Diana, der kom til verden fredag den 4. juni på et hospital i byen Santa Barbara i den amerikansk stat Californien.
Siden er de blevet lykønsket i en lind strøm af deres kongelige familie.
Fælles fra paladset
Fra Buckingham Palace er der kommet en fælles lykønskning via dronningens hjemmeside og senere også Instagram, fra dronningen, prins Charles og Camilla samt hertugen og hertuginden af Cambridge.
– Dronningen, prinsen af Wales og hertuginden af Cornwall samt hertugen og hertuginden af Cambridge er blevet informeret om og glæder sig over nyheden om fødslen af en datter til hertugen og hertuginden af Sussex, står der temmelig formelt i lykønskningen.
Også hver for sig
Senere har både prins Charles og Camilla samt prins William og Kate også gratuleret via hver deres sociale medier.
– Vi glæder os over den glade nyhed om ankomsten af baby Lili. Tillykke Harry, Meghan og Archie, skriver William og Kate på Instagram.
Vis dette opslag på Instagram
– Tillykke kære fætter og kusine. Vi kunne ikke være mere lykkelige på jeres vegne, skriver hun i en story, der er krydret med røde hjerter og et foto af de nybagte forældre.
Vis dette opslag på Instagram
Hendes fulde navn er Lilibet Diana Mountbatten-Windsor og er således en hyldest til såvel hendes oldemor, dronning Elizabeth, som hendes afdøde farmor.
Lilibet er dronningens kælenavn, som har fulgt hende i familien siden hun var helt lille og mellemnavnet Diana har hun fået efter sin farmor, prinsesse Diana, som døde i en tragisk trafikulykke den 31. august 1997.