Hjemme igen efter kærestebesøg

Märtha Louise er tilbage i Norge efter at have været en tur i Los Angeles

I midten af august blev prinsesse Märtha Louise spottet gå hånd i hånd med sin kæreste Durek Verret i Los Angeles' gader. Nu er hun tilbage i Norge. Foto: REUTERS/Anders Wiklund/TT News Agency
Offentliggjort Sidst opdateret

Norske prinsesse Märtha Louise blev, som Kendte.dk tidligere har skrevet, midt i august spottet gå hånd i hånd med sin kæreste Durek Verret i Los Angeles' gader.

Men nu er hun vendt hjem til Norge.

Det bekræfter hendes sekretær, Carina Scheele Carlsen, overfor VG.

Et relativ kort besøg

Prinsessen har været aldeles tavs omkring sit besøg, der med sikkerhed har været relativ kort. 

For i slutningen af juli måned var hun i Portugal, hvor hendes mellemste datter, Emma Tallulah Behn, repræsenterede Norge ved EM ridebanespringning for juniorer.

Fylder 50 år

Märtha Louise runder i øvrigt snart et skarpt hjørne. Hun fylder nemlig 50 år den 22. september.

Og hvem ved - måske dukker Durek Verret op på et uanmeldt overraskelsesbesøg for at fejre hende.

Det gjorde han nemlig ifølge VG i forbindelse med hendes fødselsdag i 2020.

Powered by Labrador CMS