Undersøger om vaccine påvirker kræfttjek

Sundhedsstyrelsen vil undersøge området nærmere efter Norges anbefalinger

Sundhedsstyrelsen vil undersøge, om der skal laves samme anbefalinger for mammografi, som den norske Legemiddelverket råder til. Foto: Liselotte Sabroe
Sundhedsstyrelsen vil undersøge, om der skal laves samme anbefalinger for mammografi, som den norske Legemiddelverket råder til. Foto: Liselotte Sabroe
Udgivet Opdateret

Har du fået Pfizer-vaccinen mod coronavirus, så kan det være, at du i Danmark skal være ekstra opmærksom næste gang, du bliver indkaldt til en undersøgelse af dit bryst.

I Norge anbefaler de allerede, at kvinder enten udsætter Pfizer-vaccinationen eller undersøgelsen.

Sådan er det ikke i Danmark - men det kan det blive i fremtiden.

Opsvulmede lymfekirtler

Legemiddelvært, Norges svar på den danske Lægemiddelstyrelse, råder norske kvinder til én af to muligheder:

At udsætte vaccinen for at tage til mammografiundersøgelsen, som er betegnelsen for undersøgelsen af brystet. Eller tage vaccinen mindst 12 uger, før de skal til mammografi.

Grunden er, at nogle kvinder får opsvulmede lymfekirtler på grund af vaccinen.

Disse kirtler kan gøre det svært for lægen at være sikker på en korrekt vurdering af screeningen. 

Det har Steinar Madsen, fagdirektør i Legemiddelverket, fortalt til VG.

Han har også oplyst til dem, at opsvulmningerne forsvinder igen efter 12 uger.

Ingen anbefaling herhjemme endnu

Sådanne råd og anbefalinger har vi ikke herhjemme endnu.

Men til Newsbreak.dk skriver Sundhedsstyrelsen, at det er noget, de vil kigge på, nu hvor nordmændene har anbefalet det.

Som Newsbreak skrev i fredags, så oplever nogle kvinder, at deres bryster føles større efter Pfizer-vaccinen.

Powered by Labrador CMS