Annonce
Hollywood-stjerne død
-Vores hjerter er knuste, lyder det fra konen
Annonce
Skuespilleren Paul Sorvino, der bedst er kendt for sin hovedrolle som Paul Cicero i "Goodfellas", er død.
Han blev 83 år gammel.
Hans kone, Dee Dee, har oplyst følgende til det amerikanske medie TMZ:
Annonce
"Vores hjerter er knuste, der vil aldrig være en Paul Sorvino mere. Han var mit livs kærlighed og en af de største kunstnere, der nogensinde har prydet skærmen og scenen."
Paul Sorvino medvirkede i næsten 50 film i løbet af sin lange karriere i Hollywood.
Han spillede også Henry Kissinger i filmen "Nixon" fra 1995 og Fulgencio Capulet i "Romeo + Juliet" fra 1996.
Paul Sorvino fik sin filmdebut i 1970 med "Hvor er Poppa?" og optrådte også i tv-shows som "Law & Order" og på Broadway.