Hollywoodpar har (endnu) en god nyhed

Dawsons Creek-stjernen James Van Der Beek og producer Kimberly Van Der Beek venter deres sjette barn.

James Van Der Beek glæder sig over endnu en kommende familieforøgelse. Foto: Scanpix/Mario Anzuoni
Offentliggjort Sidst opdateret

Med fem børn i alderen et til ni år har skuespilleren James Van Der Beek og hustruen Kimberly allerede hænderne fulde.

Men inden længe byder parret endnu et barn velkommen til verden.

Artiklen fortsætter under videoen 

Det afslører den 42-årige skuespiller, der er bedst kendt for sin rolle som Dawson i teenageserien “Dawsons Creek”, på Instagram.

Det skriver People.

– Jeg er ovenud lykkelig for at kunne fortælle, at endnu et lille glædesbundt har valgt os som sin familie, skriver skuespilleren i opslaget, hvor han deler et familiebillede af sig selv, sin hustru og deres store børneflok.

Spontane aborter

Dawsons Creek-stjernen og produceren Kimberly Van Der Beek blev gift i 2010. Sammen har de børnene Olivia på 9 år, Joshua på 7 år, Annabel Leah på 5 år, Emilia på 3 år og Gwendolyn på 15 måneder.

I opslaget fortæller skuespilleren også, at parret tidligere har oplevet tre spontane aborter.

– Spontane aborter er noget, som folk nærmest ikke taler om og ofte gennemgår i hemmelighed. Men det skal ikke være forbundet med skam, skriver James Van Der Beek.

Parret har ikke offentliggjort, hvornår barnet ventes at komme til verden.

Powered by Labrador CMS