Hollywoodskuespiller dræbt for øjnene af konen
91-årige Orson Bean døde fredag.
Hollywoodskuespilleren Orson Bean blev fredag aften dræbt i en trafikulykke i Los ANgeles.
Det skriver blandt andre NBC Los Angeles.
Ulykken skete klokken 19.35 på Venice Boulevard og foruden Orson Bean, der var gående, var to biler var indblandet i den.
Det fortæller Brian Wendling fra politiet i Los Angeles:
– En bil der kom kørende i vestlig retning så ham ikke og ramte ham, så han faldt. En anden bil kom derefter. Her blev føreren distraheret f folk, der prøvede at få ham til at sætte farten ned. Han kiggede så op og ramte også manden, og det blev dødeligt, siger Brian Wendling.
91-årige Orson Bean blev dræbt på stedet.
Ifølge flere medier var Orson Beans kone til stede ved ulykken.
En sand veteran
Bean har medvirket i en lang række film og tv-serier helt tilbage fra 1950’erne.
Blandt de mere kendte i de senere år kan nævnes Ally McBeal, Desperate Housewives og How I Met Your Mother.
Ben spillede også en stor rolle i den anerkendte Being John Malkovich, nemlig som Dr. Lester.
Orson Bean efterlader sig sin kone Allie Mills samt sine fire børn Ezekiel, Max, Susannah og Michele.