House of Cards-kendis gifter sig med von Trier-stjerne

Skuespillerinden Kate Mara og skuespilleren Jamie Bell har sagt ja til hinanden efter flere års forhold.

Skuespillerinden Kate Mara og skuespilleren Jamie Bell har sagt ja til hinanden efter flere års forhold. Foto: Lucas Jackson/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Efter optagelserne til “Fantastic Four” opstod der noget helt fantastisk mellem to af filmens hovedrolleindehavere.

Kate Mara og Jamie Bell forelskede sig nemlig i hinanden, da de promoverede filmen i 2015, og efter seks måneders forlovelse har parret nu giftet sig.

Det skriver magasinet Us Weekly.

Deler sløret bryllupsbillede

På Instagram har Kate Mara delt et sløret bryllupsbillede af parret, der kysser.

– Bryllup, skriver House of Cards-stjernen til fotoet.

Jamie Bell har delt samme billede på sin officielle Twitter-konto.

– Mig & fru B, skriver skuespilleren til fotoet.

Ægteskabet er Maras første og Bells andet.

Fra 2012 og 2014 var den britiske baftavinder nemlig gift med en anden seriestjerne, da han delte matrikel og morgenavis med Westworld-skuespillerinden Evan Rachel Wood, som han har en fireårig søn med.

Den 34-årige skuespillerinde Kate Mara fik sit helt store gennembrud som Zoe Barnes i successerien “House of Cards”, mens hendes 31-årige gemal især er kendt for rollen som K i Lars von Triers film “Nymphomaniac”.

Se Kate Maras billede her:

Nuptials

A post shared by Kate Mara (@katemara) on Jul 17, 2017 at 8:53am PDT


Se Jamie Bells tweet her:


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS