- Hun er jo ret skøn
Sådan ser Cecilie Stenspil sin egen karakter i Badehotellet
Cecilie Stenspil, der spiller Helene Aurland, den selvoptagede hr. Weyses forlovede, i Badehotellet, mener hendes karakter må være lavet af et ganske særligt stof.
Det fortæller hun i et interview med Her og Nu.
– Hun har jo en ret skøn, tør humor, og det må jo også kræve sit at holde styr på en som hr. Weyse. Det er som at have et ekstra barn. På den måde er fru Helena gjort af et ganske særligt stof, siger hun blandt andet.
Hun må virkelig elske ham
Hun fortæller også, at hun tror, Helene Aurland virkelig må elske sin forlovede siden hun kan holde ham og alt dramatikken ud.
Og i øvrigt, at hr. Weyse på ingen måde er hendes type.
En sublim skuespiller
Til gengæld har hun kun godt at sige om Jens Jacob Tychsen, der spiller den kontroversielle karakter.
De har kendt hinanden siden de var helt unge, og hun betegner ham som en sublim skuespiller med en fantastisk timing.