Hun er ugenkendelig

Bille August står bag "Pagten", som skildrer en periode af Karen Blixens liv, der ikke har været vist før nu.

Birthe Neumann ligner nærmest Karen Blixen på en prik. Foto: Manuel Alberto Claro/Pressefoto
Offentliggjort Sidst opdateret

Den danske mesterinstruktør Bille August er klar til at præsentere sin nye film, det psykologiske drama “Pagten”, som centrerer sig om den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen og den unge lovende digter Thorkild Bjørnvig.

Traileren er landet og viser den intense relation mellem de to, som indgår en pagt, som filmen beror på.

Artiklen fortsætter under videoen

Den rutinerede skuespillerinde Birthe Neumann portrætterer Karen Blixen, mens den debuterende skuespiller Simon Bennebjerg skildrer Thorkild Bjørnvig.

Det annoncerer SF Studios og produktionsselskabet Motor i en pressemeddelelse.

En anden side af Blixen

– Det er 17 år siden, Karen Blixen opgav eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark til et liv i ruiner. Ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sin farm og sit livs kærlighed begyndte hun her at genopfinde sig selv som en kunstnerisk superstjerne.

– Nu – i en alder af 63 år – er Karen Blixen verdensberømt, men lever også et liv i isolation, indtil hun møder den 30-årige digter Thorkild Bjørnvig. Sammen indgår de en pagt: Hun lover at gøre ham til en stor kunstner, mod at han skal adlyde hende ubetinget – uanset prisen.

Bille August har baseret filmen på Thorkild Bjørnvigs bog “Pagten”, hvori han beskrev sit særlige og turbulente forhold til Karen Blixen.

Thorkild Bjørnvigs hustru og elskerinde bliver også skildret i filmen.

“Pagten” får efter planen biografpremiere den 15. april.

Se traileren HER.

Powered by Labrador CMS