Hun gav megastjerne en på hovedet: Det blev hendes store gennembrud

Margot Robbies navn blev for alvor slået fast, da hun spillede over for Leonardo DiCaprio i Wolf of Wall Street.

Margot Robbies karriere tog fart, da hun slog en medskuespiller til en audition. Foto: Paul Hackett/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Margot Robbie er i dag et kendt ansigt over det meste af verden. Hun brød igennem i 2013 i filmen The Wolf of Wall Street, hvor hun spillede overfor megastjernen Leonardo DiCaprio.

Sidstnævnte er kendt for at være en meget grundig og til tider meget intens skuespiller, der virkelig spiller igennem i sine roller. Han havde da også hovedrollen i The Wolf of Wall Street, men Margot gav ham kamp til stregen når det gjaldt om at få opmærksomhed i scenerne, de to havde sammen.

Skænderi førte til slaget

I et interview med Bazar har hun løftet sløret for, hvordan det er at spille over for DiCaprio. Her fortæller hun også om, hvordan hun pludselig stod og var bange for, at karrieren var forbi, fordi hun havde givet sin medstjerne en vaskeægte lussing.

Slaget faldt i forbindelse med en scene, de to øvede, inden hun endeligt fik rollen i filmen. DiCaprio spiller i filmen Jordan Belfort, en vaskeægte storsvindler, og Margot spiller hans kone, Naomi Lapaglia.

Scenen foregik midt i ægteskabet mellem de to personer.

– Jeg var klar over, at jeg havde 30 sekunder til at gøre et indtryk. Jeg begyndte at råbe af ham. Han skreg af mig, og han var skræmmende, fortæller Margot Robbie Bazar.

I scenen ender DiCaprio med at kræve, at Robbie kysser ham.

– Så jeg går helt tæt på ham. En del af mig siger, ‘måske skulle jeg kysse ham. Hvornår får jeg den chance igen?’. Men en anden del af mig slår klik. Og så slog jeg hjem og skreg ‘fuck dig!’.

Margot Robbie efterlod et indtryk

Dén sekvens var ikke med i manuskriptet til filmen. Og Margot Robbie var helt sikker på, at karrieren var ovre. Hun var 22 år gammel, og hun havde lige givet en megastjerne en på skrinet, uden advarsel.

– Jeg troede, jeg ville blive arresteret. Jeg troede, jeg ville blive sagsøgt. Ud af det blå begynder han og Marty (instruktøren Martin Scorsese, red.) at grine, fortæller Margot Robbie.

Det, Margot Robbie, troede var enden på hendes karriere blev istedet starten. Martin Scorsese har selv i Time beskrevet scenen og fortalt, at lussingen overraskede alle, der overværede det. 

Det var et indtryk, der satte sig fast, så at sige.

Powered by Labrador CMS