Hun kendte alle hemmelighederne: Dianas betroede ven er død

Kvinden bag prinsesse Dianas stilsikre udseende er død. Ikke alene var Anna Harvey stylist for Diana, men hun var også en nær, betroet ven.

Diana døde i 1997. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når du hører navnet Anna Harvey, så vækker det måske ikke genklang. Men for Lady Diana var Anna Harvey en person, hvis rolle ikke kan undervurderes.

Den nu afdøde 74-årige var ikke alene kvinden, der altid fik Dianas hår til altid at sidde snorlige mens tøjet var blevet nøje udvalgt – hun var også prinsessens nære, betroede ven.

De to slyngveninder kunne bruge timer siddende på gulvet i Kensington Palace, hvor de snakkede om mode og hvilket tøj, der virkede på billeder.

– Diana var en meget engelsk pige, som virkelig kunne bære en romantisk stil. Alle var begejstrede for at gøre ting med prinsessen. Der var den her følelse af eufori, når man var sammen med den her unge, glamourøse pige, der bare elskede tøj, har Anna Harvey tidligere udtalt til Vogue om venskabet mellem de to.

Anna Harvey var med til at hjælpe Diana med at vælge garderobe gennem hele ægteskabet med prins Charles, men også da de to blev skilt.

En stor personlighed er gået bort

Anna Harvey var ikke alene en nær ven af Lady Diana, men hun var også en markant personlighed i modemagasinet Vogues historie.

Jonathan Newhouse, der er formand og administerende direktør for Condé Nast International som ejer magasiner som Vogue, har kun roser tilovers for Dianas afdøde veninde.

– Hun er en af de vigtigste redaktærer, som Vogue har haft i nyere tid. Hun var en meget diskret og eftertænksom person, der var meget beskeden. Men hun besad en stor integritet og en indre styrke. Hun holdt altid alle til de højeste standarder – også hende selv. Hun var en rigtig kvinde, siger Jonathan Newhouse til Hello Magazine.

Anna Harvey efterlader sig fire børn samt sin mand Jonathan.

Powered by Labrador CMS