Hun skal også være med i Vild med dans
Skuespiller Laura Bach er det tredje navn, som TV2 offentliggør i rækken af navne til den nye sæson af Vild med dans.
Den danske skuespiller Laura Bach skal også deltage i den nye sæson af Vild med dans. Det afslører TV2.
Modsat mange andre kendte nydansere, der har deres bekymringer om at skulle lære at danse, så har dans altid været en del af Laura Bachs liv.
– For mig er det at danse noget af det sjoveste, jeg kan foretage mig. Jeg dansede meget som barn, så jeg har været igennem alt, hvad der har været moderne i min barndom; lambada, disco, hiphop osv. Men jeg har aldrig danset standarddans, så derfor er jeg vældig spændt på, hvordan det er, siger Laura Bach til TV2.
Laura Bach er det tredje navn, som TV2 nu har offentliggjort til den nye sæson af Vild med dans. De to andre er musikerne Julie Berthelsen og Thomas Buttenschøn. De resterende nydansere vil blive offentliggjort i løbet af sommeren, skriver TV2.