Hun spås de største chancer

Danske Spil peger på færøske Sissal som vinder af Dansk Melodi Grandprix

Offentliggjort

Når Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen den 1. marts i Herning, er der ifølge Danske Spil en klar favorit – og hun kommer fra Færøerne.

Størst chance

Den færøske sangerinde Sissal med sangen 'Hallucination' vurderes af Danske Spils eksperter til at have de største chancer for at vinde konkurrencen. 

Sissal spås gode chancer for at vinde dansk melodi grand prix

Vigtige faktorer

Oddssætter Peter Emmike Rasmussen peger på sangens internationale potentiale og iørefaldende omkvæd som nogle af de vigtigste faktorer.

Stor opbakning

- 'Hallucination' er en vaskeægte ørehænger, der kan gøre sig gældende på den internationale scene. Derudover forventer vi, at Sissal får stor opbakning fra Færøerne, ligesom vi så sidste år med Janus Wiberg, siger han.

Stærke bud

Mens Sissal topper favoritlisten, nævnes også Maria Mathea med sangen 'Air', samt Andreas Kruse og Tim Schou som stærke bud på vindere.

Skal findes

Hvordan konkurrencen ender, afgøres den 1. marts, når Danmarks næste Eurovision-repræsentant skal findes.

Adel the Second, Tim Schou, Mariya, Hervé Toure, Max Ulver, Maria Mathea, Sissal og Andreas Kruse er de otte optrædende ved Dansk Melodi Grand Prix i Herning.
Powered by Labrador CMS