Efterlyst mand fundet død i vandet

Fundet efter knap et døgn.

Den 73-årige mand blev fundet død i vandet ved Havnegade 104B. Foto: Openstreetmaps-bidragsydere (C)
Udgivet Opdateret

Mandag ved 13.30-tiden forlod den 73-årige Toke Petersen sin bopæl i Brændekilde ved det sydvestlige Odense på en hvid el-cykel. Det var sidste gang, nogen så Petersen i live.

Tirsdag formiddag oplyser Fyns Politi, at han er fundet død. Der er ikke mistanke om andet end en ulykke. “Intet mistænkeligt ved dødsfaldet”, skriver politiet på Twitter.

Det var samme politikreds, der efterlyste den 73-årige i offentligheden, fordi familien var bekymret og frygtede, der var hændt noget.

Manden er fundet død i vandet ved Havnegade 104 i Odense. Det er godt 10 kilometer i fugleflugt fra hans hjem.

Politiet oplyser, at Toke blev fundet klokken 10, og familien er allerede underrettet om dødsfaldet.

Powered by Labrador CMS