Hvor er Charlene?

Fyrstinden steg ombord på privatfly i Nice i slutningen af marts og det vides ikke, om hun er returneret

Udgivet Opdateret

Der florerer nu rygter om, at fyrstinde Charlene af Monaco igen har forladt Monaco.

Hun blev ifølge det australske magasin 'Who' set stige ombord på et privatfly i Nice den 21. marts, og ifølge mediet er der tvivl om, hvorvidt hun er returneret til fyrstedømmet.

Ingen oplysninger om destinationen

Det skriver Royal Central, som også nævner, at der ikke er oplysninger om, hvor fyrstindens rejse gik hen.  

Charlene vendte først for nylig tilbage til Monaco, efter hun i flere måneder havde opholdt sig på en klinik uden for landets grænser, hvor hun har været i rehabilitering.

Har fortsat brug for tid

Forinden havde hun siden maj måned 2021 været 'fanget' i Sydafrika, der er hendes oprindelsesland, på grund af sygdom i øre, næse og hals-regionen, der forhindrede hende i at rejse hjem.

Fyrstinde Charlene ses her efter sin hjemkomst til Monaco midt i marts måned.
Fyrstinde Charlene ses her efter sin hjemkomst til Monaco midt i marts måned.

Paladset i Monaco har tidligere meddelt, at Charlene fortsat har brug for mere tid til at komme sig helt, inden hun igen kan påtage sig officielle pligter. 

Powered by Labrador CMS