Hvorfor døde hun?

Hun døde 32 år gammel

Brittany Murphy døde i december 2009. En ny dokumentar sætter fokus på, hvad der skete, og hvorfor.
Brittany Murphy døde i december 2009. En ny dokumentar sætter fokus på, hvad der skete, og hvorfor.
Udgivet Opdateret

12 år efter at den amerikanske skuespillerinde Brittany Murphy døde af hjertestop, sætter en ny tv-dokumentar spørgsmålstegn ved, hvad der virkelig skete i tiden op til, at den 32-årige kvinde kollapsede på sit badeværelse i sit hjem i Los Angeles. 

USA Today skriver, at HBO-dokumentaren "What Happened, Brittany Murphy?" gør en del ud af at mistænkeliggøre Simon Monjack, der var gift med Brittany Murphy, da hun døde, og som selv døde fem måneder senere. 

Ville være skuespiller

Brittany Murphy blev født den 10. november 1977. Hendes familie flyttede til Los Angeles fra New Jersey i 1991, for at Brittany Murphy kunne forfølge sin drøm om at blive skuespiller. 

Hun fik sit gennembrud i filmindustrien med en rolle i filmen Clueless fra 1995. I årene 1997 til 2009 lagde hun stemme til karakteren Luanne Platter i den populære animerede  tv-serie King of the Hill, og i 2002 roste anmelderne hende for rollen som Alex i filmen 8 Mile. 

En skurk

USA Today skriver, at flere kilder, der er blevet interviewet til dokumentaren, beskriver Simon Monjack som en kontrollerende og klam skurkagtig type, og der bliver sat spørgsmålstegn ved, om Brittany Murphy kunne have overlevet, havde hun fået hjælp noget før. 

Den 20. december 2009 blev der ringet efter en ambulance klokken 08.00 om morgenen, fordi Brittany Murphy var kollapset på sit badeværelse. 

Der blev givet livreddende førstehjælp til hende på stedet, og hun blev hastet til et hospital, hvor hun blev erklæret død klokken 10.04 af et hjertestop. 

Ifølge lokale medier afviste myndighederne kort efter Brittany Murphys død, at der skulle være sket en forbrydelse. Skuespilleren havde lungebetændelse, og hun tog forskellige former for håndkøbsmedicin, men hendes død blev i sidste ende kategoriseret som en hændelig ulykke. 

Hvad skete der?

En af de kilder, der optræder i dokumentaren, er lægen Lisa Scheinin, der undersøgte Brittany Murphys død tilbage i 2009. 

Lisa Scheinin fortæller, at Brittany Murphy led af jernmangel, og at hun havde haft lungebetændelse i et stykke tid før sin tid, og ifølge Lisa Scheinin kunne skuespillerinden meget vel være i live i dag, hvis hun var blevet indlagt noget før. 

- Du havde opdaget lungebetændelsen med et røntgenbillede. Det er meget let. De kunne have behandlet hende, og hun ville have haft en chance (for at overleve), siger Lisa Scheinin i dokumentaren. 

Retter skytset mod manden 

Spørgsmålet er, hvorfor Brittany Murphy ikke blev undersøgt af en læge og fik konstateret lungebetændelse før sin død. 

Brittany Murphy var gift med Simon Monjack, da hun døde. Han døde selv nogle måneder senere.
Brittany Murphy var gift med Simon Monjack, da hun døde. Han døde selv nogle måneder senere.

Elizabeth Ragsdale, der selv var forlovet med Simon Monjack, før Simon og Brittany blev gift, mener, at Simons havde et medansvar i sagen. 

- Jeg tror, at han lod hende dø, fordi han ikke lod hende gå til lægen for at få hjælp, siger Elizabeth Ragsdale i dokumentaren.

Powered by Labrador CMS