Hylder håndbold-damerne

De danske spillere fik store lykønskninger fra kronprinsparret, da de spillede sig til en sølvmedalje

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er stolthed at ane i den hyldest kronprinsparret søndag aften sendte ud til de danske håndbold-damer. 

På Instagram lagde parret i første omgang et billede op af prins Vincent, som sad klar med en ordentlig skål popcorn og med ordlyden:

- Så er vi klar til EM-finalen. Det er nu, det gælder. 

- Sikke en fight

Da kampen efterfølgende blev afgjort, og det viste sig, at de danske darlings ikke kunne slå det norske landshold, hyldede parret de danske damer. 

- Hatten af for det danske kvindelandshold i håndbold! Sikke en fight holdet har leveret igennem hele slutrunden, lyder det på det sociale medie. 

Her lykønsker de dem for deres sølvmedaljer, selvom kronprinsparret mener at det var ærgerligt, at de ikke slog nordmændene. 

Kronprinsparret så med da de danske darlings vandt sølv.
Kronprinsparret så med da de danske darlings vandt sølv.
Powered by Labrador CMS