Hyldes på sin fødselsdag
Afdøde Whitney Houston mindes ved stort galla-arrangement
Den 9. august kunne superstjernen Whitney Houston være fyldt 60 år.
I den anledning vil hun blive mindet ved et stort galla-arrangement, 'Whitney Houston legacy of love', i Atlanta, der også har til formål at samle midler ind til hendes velgørenhedsorganisation.
Det skriver flere amerikanske medier.
Særlig kjole under hammeren
Ifølge US News vil blandt andet den afdøde stjernes nære venner BeBe Winans og Kim Burell optræde, og det samme gælder hende bror Gary Garland.
Dagen vil også byde på en helt særlig auktion, hvor blandt andet en lavendelblå kjole, Dolly Parton bar, da hun sang 'I will always love you' på Country Music Television i 2004, kommer under hammeren.
Whitneys yndlingsfarve
- Kjolen er helt speciel, fordi lavendelblå var Whitneys yndlingsfarve, fortæller Pat Houston, Whitney Houstons svigerinde og en af gallaens arrangører.
Whitney Houston døde i februar 2012.
Hun blev blot 48 år gammel.