Hyrer legender

De ikoniske rappere skal sammen med Dr. Dre, Snoop Dogg og Mary J. Blige optræde ved Super Bowl 13. februar

Eminem (foto), Mary J. Blige, Kendrick Lamar, Dr. Dre og Snoop Dogg skal alle optræde ved næste års Super Bowl. (Arkivfoto)
Eminem (foto), Mary J. Blige, Kendrick Lamar, Dr. Dre og Snoop Dogg skal alle optræde ved næste års Super Bowl. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Rapperne Eminem, Kendrick Lamar, Dr. Dre og Snoop Dogg skal sammen med sangerinden Mary J. Blige optræde ved næste års Super Bowl i Californien i USA.

Det oplyser National Football League (NFL) torsdag.

Finalen i amerikansk fodbold er den største begivenhed på amerikansk tv med over 100 millioner seere.

Og her er det ikoniske halvlegsshow et af de helt store trækplastre.

Hvert år optræder nogle af verdens mest berømte musikere således i pausen af Super Bowl. Pauseshowet varer i alt 12 minutter.

Er på hjemmebane

Denne sæsons NFL-finale løber af stablen den 13. februar i Los Angeles-forstaden Inglewood.

Flere af rapperne, der skal optræde i pauseshowet, er opvokset i området.

- Muligheden for at optræde ved Super Bowl og gøre det i min egen baghave er en af de største glæder i min karriere, siger Dr. Dre i en erklæring.

De fem musikere har til sammen vundet 43 Grammyer og har haft 19 albummer, der har ligget nummer ét på den eftertragtede Billboard-liste.

Rapperen Jay-Z skal hjælpe med at sammensætte showet, lyder det i NFL's meddelelse.

I februar optrådte den canadiske kunstner The Weeknd ved finaleshowet på trods af coronapandemien, mens Jennifer Lopez og Shakira optrådte året før.

Tidligere optrædener har inkluderet stjerner som Madonna, Prince, Justin Timberlake, Katy Perry og Bruno Mars.

Sjove kendsgerninger omkring Super Bowl

I USA bliver der på ‘Super Bowl Sunday’ konsumeret mere end 3,6 tons guacamole dip

Til dippen bliver der fortæret 14,5 tons chips

Af de 700.000 fodbolde, der hvert år produceres til brug i NFL benyttes de 72 under Super Bowl

I 2020 kostede en gennemsnitsreklame på 30 sekunder under Super Bowl TV-udsendelsen i USA mellem 31 og 34 millioner kroner

I 2015, hvor Super Bowl stod mellem New England Patriots og Seattle Seahawks, så 114,5 millioner amerikanere med på TV

Super Bowl er verdens næst mest sete TV-begivenhed. Den overgås kun af europæisk fodbolds Champions League finale

Det er såmænd ingen andre end Disney, der står bag prisen til den spiller, som kåres som kampens vigtigste

Kilde: kidzworld.com

null
Powered by Labrador CMS