I dag kan Harry og Meghan fejre to års bryllupsdag

Den 19. maj 2018 var dagen, hvor hertugen og hertuginden af Sussex gav hinanden deres ja i St George's Chapel på Windsor Castle.

I dag, tirsdag den 19. maj er det præcis to år siden, prins Harry og hertuginde Meghan gav hinanden deres ja i St George’s Chapel på Windsor Castle. Klik videre for flere billeder. Foto: Damir Sagolj/Ritzau Scanpix)
I dag, tirsdag den 19. maj er det præcis to år siden, prins Harry og hertuginde Meghan gav hinanden deres ja i St George’s Chapel på Windsor Castle. Klik videre for flere billeder. Foto: Damir Sagolj/Ritzau Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

I dag, tirsdag den 19. maj, er det præcis to år siden, prins Harry og hertuginde Meghan af Sussex blev viet ved en storslået ceremoni i St George’s Chapel på Windsor Castle.

Artiklen fortsætter under videoen

Det selv om blandt andet prins Philip ifølge The Sun forinden angiveligt havde forsøgt at tale Harry fra at gifte sig med Meghan.

“Man gifter sig ikke med en skuespiller,”skulle han have sagt.

Ægteskabet blev starten på et turbolent liv som kongelige for parret, som da også siden har valgt at trække sig som fremtrædende medlemmer af den royale familie.

Det hører dog med, at der undervejs har været masser af lykkelige stunder. Blandt andet i forbindelse med officielle rejser, spændende velgørenhedsarbejder og ikke mindst da sønnen Archie kom til verden den 6. maj 2019.

I galleriet over artiklen kan man se en række billeder fra parrets første to år som ægtefolk.

I efteråret 2019 havde de dog fået nok af det royale rampelys og pressens ageren og de valgte at forlade Storbritannien for i stedet at slå sig ned på Vancouver Island i Canada.

Tingene kulminerede januar i år, hvor de meddelte, at de ønskede at trække sig fra det kongelige liv. Det ønske blev effektueret med udgangen af marts måned 2020.

I dag bor Harry og Meghan sammen med deres nu 1-årige søn Archie i Los Angeles området.

Powered by Labrador CMS