I dag sker det

Uffe Ellemann-Jensen personificerede i mere end ti år Danmarks udenrigspolitik.

Den tidligere Venstre-formand, som mandag den 1. november fylder 80 år, var udenrigsminister i en forandringens tid, hvor jerntæppet i Europa faldt, og nye nationer skød frem.

Inden den politiske karriere begyndte, var den cand.polit.-uddannede Uffe Ellemann-Jensen gået journalistvejen, blandt andet hos DR og med en kort periode som ansvarshavende chefredaktør på Børsen.

Men ligesom sin far, journalisten Jens Peter Jensen, blev Uffe Ellemann-Jensen medlem af Folketinget for Venstre.

Det var i 1977, da Venstre fik et katastrofevalg og blev halveret fra 42 til 21 mandater i Folketinget. Men blandt de udvalgte var den 35-årige Uffe Ellemann-Jensen, som hurtigt skulle gøre stor karriere i partiet.

Året efter valget blev den veltalende journalist politisk ordfører, og i 1984 kunne han sætte sig til rette i formandsstolen hos Venstre.

Trak venstre op

Allerede i 1982 var Uffe Ellemann-Jensen blevet udpeget som udenrigsminister i Firkløverregeringen under ledelse af statsminister Poul Schlüter (K), hvis parti dengang var storebror i blå blok.

Det skulle der siden blive lavet om på i Uffe Ellemann-Jensens periode som Venstre-formand.

Mange næser

Hans tid som udenrigsminister blev også kendetegnet af de mange såkaldte næser, det vil sige kritik, han blev udstyret med af et flertal i Folketinget.

TV 2 kunne i 2010 fortælle, at Uffe Ellemann-Jensen var blevet udstyret med ikke færre end 80 næser i sin tid som minister.

Det skete ikke mindst i sikkerhedspolitikken i 1980'erne, hvor et politisk flertal var uenig i den linje, som regeringen med den glødende Nato-tilhænger Uffe Ellemann-Jensen førte.

Flertallet pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet, hvilket han ikke brød sig om. Selv kaldte han næserne for "hædersnæser".

- Jeg førte en klar Nato-politik. Og der var et folketingsflertal, der ikke var rigtig kloge. Det kunne jeg så ikke lige tage hensyn til, sagde Uffe Ellemann-Jensen i 2010 til TV 2.

Ville til Nato

Ellemann, der også var premierløjtnant af reserven, var i 1995 klar til at forlade dansk politik, da Nato skulle finde en ny generalsekretær. Men Frankrig sagde nej, og så gik posten til spanske Javier Solana.

I 1998 var Uffe Ellemann-Jensen tæt på at blive statsminister ved folketingsvalget, men socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen beholdt i sidste ende posten med snæver margin.

Herefter takkede Uffe Ellemann-Jensen af som formand for Venstre og forlod Folketinget efter valget i 2001. Han havde på det tidspunkt siddet i tinget i knap 25 år.

Han helligede sig derefter bestyrelsesarbejde og skrev adskillige bøger.

Samtidig øsede han af sin viden i tv-programmet "Ellemann/Lykketoft" sammen med den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft, som han også skrev samtalebogen "Du Store Verden" med.

Uffe Ellemann-Jensen, som er gift med Alice Vestergaard, har i alt fire børn fra to ægteskaber.

Heriblandt Karen Ellemann og Jakob Ellemann-Jensen, som begge er gået i fars fodspor som medlemmer af Folketinget for Venstre, sidstnævnte også som partiets formand.