I ensom majestæt: Jubilæum uden hyldest

50-års jubilæet er rykket til september

Dronningens jubilæum udskydes til september
Dronningens jubilæum udskydes til september
Udgivet Opdateret

Dronningens 50-års regeringsjubilæum er på grund af corona-situationen blevet udsat.

Nu oplyser kongehuset, at det er udskudt til september.

En række af de begivenheder, der skulle have markeret dronningens 50-års regeringsjubilæum i midten af januar 2022, gennemføres i stedet den 10. og 11. september 2022. 

Det drejer sig blandt andet om festligholdelse på Københavns Rådhus, gallaforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, festgudstjeneste i Københavns Domkirke samt gallataffel på Christiansborg Slot. 

"Der vil desuden være mulighed for at hylde Dronningen i forbindelse med et stort vagtskifte på Amalienborg Slotsplads. Det endelige program offentliggøres senere på året", skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Sådan bliver den 14. januar

Kl. 9.30: H.M. Dronningen indleder dagen med statsråd på Christiansborg Slot sammen med H.K.H. Kronprinsen.

Kl. 10.00: H.M. Dronningen, Kronprinsparret, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie samt H.K.H. Prinsesse Benedikte er til stede ved Folketingets officielle markering af regeringsjubilæet.

Kl. 12.00: H.M. Dronningen, Kronprinsparret, D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie, H.K.H. Prinsesse Benedikte samt H.M. Dronning Anne-Marie deltager i kranselægning ved Frederik 9. og Dronning Ingrids grav ved Roskilde Domkirke.

Kilde: Kongehuset

På kongehuset.dk er der oprettet en temaside for Dronningens 50-års Regeringsjubilæum, hvor informationer om jubilæet løbende opdateres. 

Det vil som følge af coronasituationen ikke være muligt at møde fysisk frem i Det Gule Palæ ved Amalienborg, sådan som der ellers er tradition for ved store begivenheder i kongehuset.

Powered by Labrador CMS