I smertehelvede: Stjerne opereret

Alec Baldwin har været hårdt ramt

Udgivet Opdateret

Hollywood-stjernen Alec Baldwin har været voldsomt plaget af kroniske smerter. 

Nu har han gennemgået en operation. 

Det afslører hans kone, Hilaria Baldwin, på Instagram. 

"Alec fik en ny hofte i dag. Det har været nødvendigt i lang tid. Vi har været igennem så meget sammen. Som din partner ønsker jeg rigtig meget for dig, at du kan lægge dette intense kapitel med kroniske smerter bag dig og få din livskvalitet forbedret," skriver hun i opslaget. 

Kærlig kommentar

I opslaget udtrykker Hilaria Baldwin sin taknemmelighed over for lægerne og alle andre, som tager sig af hendes mand, mens han ligger indlagt og er i færd med at komme sig ovenpå hofteoperationen. 

I en kommentar gør skuespilleren det klart, at han også har meget at takke sin kone for. 

"Og dig. Tak til dig," skriver han. 

Alec Baldwin har fået skiftet sin hofte ud med en ny af slagsen.
Alec Baldwin har fået skiftet sin hofte ud med en ny af slagsen.
Powered by Labrador CMS